Interview
med
Anders Fogh Jensen
v. Lene Rode
Psykologi
Nr. 3, 2009, s.38-39
Tema: Moral
Hvad
skal vi overhovedet med moral, hvordan hænger den sammen med skyld, og
hvad påvirker vores moralbegreber? Det giver filosoffen Anders Fogh
Jensen her sit bud på.
·
Hvad er moral egentlig for en størrelse, hvor kommer den fra, og hvad
skal vi med den?
- Det er der mange
forskellige svar på. Man har ment, at moral kunne udledes af
fornuften (Kant) eller af menneskers faktiske levede liv (Aristoteles),
eller at moral og dårlig samvittighed var de svageste viljers opfindelse
for at bemestre de stærke (NIetzsche). Nietzsche mener, at mennesket
opfandt den dårlige samvittighed, fordi det ikke fik kløer og rovdyrtænder.
Moral (sædelighed) er også ofte blevet kaldt en sammenhængskraft: At
man ikke må gøre dette eller hint fordi ellers ville samfundet bryde
sammen.
·
Hvordan hænger moral sammen med skyld?
- Hvis vi følger
Nietzsches indgangsvinkel, så har begrebet skyld, Schuld, ifølge
Nietzsche rod i en fællesnævner med gæld. Altså, at man mangler
at betale noget tilbage. Og al den stund at man ikke kan - som
f.eks. det forhold, at man skylder Gud sit liv, hvordan skal man dog
kunne betale det tilbage, andet end at kompensere lidt for det ved at omlægge
tilværelsen til bøn og askese - så er man så meget desto mere i en
klemme. Nu om dage, hvor vi har svært ved at undre os over, at Gud
kunne tillade verdens onder, er ansvarsplaceringen for ulykkerne flyttet
ned på jorden. Og så handler TV-avisen på sin domstolsagtige måde
om at placere skyld for denne verdens onder. Ulidelig moralisering,
men skyld for alle pengene. Som vi siger, der hvor jeg arbejder:
Der er ikke noget problem, der er så stort, at det ikke kan gøres værre
ved at tilføje lidt skyld.
·
Hvordan har vores moralopfattelse og –begreber ændret sig de sidste
50 år?
- Jeg tror, at der i særlig
grad har dannet sig en frigørelsesmoral. Det vil sige, at forestillinger
om opbrud fra moralens hærgen er blevet en ny moral. At dannelsen af
flere muligheder og udnyttelsen af stadig flere muligheder er
blevet det, det er umoralsk at sige nej til. Tilmed er der så opstået
dette forandringspres på ethvert individ, at vi må være i
livslang udvikling og læring. Med andre ord: Vi må
overskride moralen og overskride os selv til stadighed. Ikke så
overraskende er der så kommet en nypuritansk bølge i kølvandet herpå,
som hænger de ikke-middelmådige ud og anklager dem for ikke at være mådeholdne
med deres ikke-middelmådighed.
·
Hvad
betyder moral for vores forhold til laster og lyster (sex, stoffer, mad,
alkohol, shopping, etc.) ?
-
Betyder det, at lasterne bliver mere spændende? Jo, på sin
vis. Men jo mere overskridelsesmoralen har hersket, jo mere slap bliver
den elastik, der tænder overskridelsen.
·
Hvad påvirker vores moralbegreber?
- Nietzsche ville sige:
Graden af svaghed i en kultur. Jeg kunne tilføje, at jeg
mener dyrkelsen af det almindelige genintroducerer et normalitetspres,
der ellers var ved at aftage, i takt med at overskridelsen af det
normale var ved at blive normalt. Men når TV-udsendelser og
web-portaler som Facebook i den grad prøver at gøre det ikke-bemærkelsesværdige
bemærkelsesværdigt, så stiger presset på at være ganske normal. For
det er nu tilsyneladende blevet bemærkelsesværdigt.
