|
Politiken 26. december 2006 i serien "Hvad er
meningen?"
Interview v. Kenneth Lund
Filosof Anders
Fogh Jensen, hvad er meningen?
»Det kommer an på, om du mener mening i form af ’betydning’ eller ’meningen
med livet’. En filosof, der hed Wittgenstein, sagde engang, at spørgsmålet
om livets mening ikke skal løses med et svar, men ved at spørgsmålet
opløser sig. Dermed mente han, at folk, der finder tilværelsen meningsfuld,
ikke har brug for at stille spørgsmålet. Til gengæld er spørgsmålet vigtigt
for folk, der oplever, at der er noget i tilværelsen, der ikke går op«.
Så svaret på spørgsmålet er, at spørgsmålet forsvinder. Det er jeg ikke
helt tilfreds med.
»Nej, jeg kan godt følge dig. Men det handler om, at man ikke skal lede
efter meningen, ligesom man leder efter en ting. Meningen er ikke at finde
derude, men ligger i måden, vi fungerer på. Men jeg håber heller ikke, at
spørgsmålet fuldstændigt forsvinder. Jeg tror, det er en slags drivkraft, og
det ville være lidt kedeligt, hvis alting ’gik op’«.
Men er vi ikke nødt til at have en mening med det, vi foretager os?
»Jo, det tror jeg. Vi kan ikke leve, hvis det hele er meningsløst«.
Hvad gør vi så? Digter?
»Ja, det gør vi et langt stykke hen ad vejen. Men jeg tror, det ville være
en fordel, hvis vi blev bedre til at udholde, at tingene ikke har en åbenlys
mening. For i virkeligheden betyder vores søgen efter mening, at vi skyder
fordomme i skoene på de ting, vi ikke forstår«.
Så jagten på mening avler fordomme?
»Ja, men jeg prøver ikke at sige, at vi ikke skal have fordomme. Men jo
længere man kan udskyde en uproduktiv brug af fordomme, der blot
simplificerer noget komplekst, jo mere nuanceret bliver den mening, vi i
sidste ende får«.
Er vi for meningshungrende?
»Vi lever i en kultur, der ikke tilbyder en fast mening i samme grad som
tidligere. Meningen er i dag decentraliseret til det enkelte menneske, der
må skabe sin egen mening.
Vi lever med et underskud af mening, men samtidig med et overskud af
forventning om, at der er en mening. Måske var det en god idé at skrue lidt
ned for forventningerne«.
Hvad er dit eget svar på det store spørgsmål?
»Der må jeg nok komme med et af de feje svar igen: At intetheden, der ligger
i det absurde, fordufter«.
Øhh...
»Det handler om, at man lader sig rive med af verden og ikke stiller sig
udenfor. Når det lykkes, forsvinder spørgsmålet. Stiller man sig derimod
udenfor, opstår tvivlen og angsten, og man føler behov for at stille
spørgsmålet«.
Er det det samme, der er på spil, når Politiken spørger »Hvad er
meningen?«.
»Nej, så er det nok snarere mening i forstanden ’betydning’, ’taktik’ eller
’rationale’ bag en given sag. Og så ligger det absurde i, at der måske slet
ikke er noget rationale«.
|