Et liv kan fortælles på mange måder. Den traditionelle metafor for livet, er livet som en vej eller en rød tråd, hvor begivenhederne følges af hinanden som perler på en snor, og hvor det er den samme person, der gennemløber begivenhederne, til trods for at erfaringerne forandrer personen. Et livsforløb bindes sammen af tidslig nærhed (metonymi), og dets logik er en kronologik.
			Et liv kan også fortælles udfra ligheder. Her er omdrejningspunktet ikke tidslig berøring (metonymi), men tematisk lighed (metafor). Set fra denne synsvinkel består livet ikke en af en rød tråd, men af mange tråde, der kan væves sammen til forskellige tæpper, alt efter hvilke ligheder, man lægger vægten på. Tæppets logik er en mønsterlogik: Mønsteret, snarere end tiden lægges til grund for kompositionen. Tæppets mindste bestanddel er ikke begivenheden, men knuden: Den sammenhæng, hvor det tidsligt fjerne berører hinanden.